Torsdags banko 2026 ved Forældre BIF
Vores spil:
Vi spiller vores Quick BIF (spillet koster 20 kr.) vi spiller om gevinst på pladen fuld. Der er 3 farver gul, grøn og blå. Opråberen fortæller hvilke gevinster der er på de forskellige farver den pågældende aften, samtidig er det oplyst ved spilleplade salget, max. gevinst er 5.000 kr. Ved flere banko på samme farve deles farvegevinsten. Bankonummeret må ikke krydses af på vores sidespil.
Vi spiller herefter vores startpuljespil på de hvide plader (spillet koster 12 kr. for et ark med 6 plader ellers 2 kr. pr. plade), vi spiller om pengepuljer 400 kr. på 1 række, 600 kr. på 2 rækker og 2000 kr. på pladen fuld. Ved flere banko deles gevinsten. Man må afkrydse bankonummeret på sidespillene, 1 række, 2 rækker & pladen fuld på Super og Mega.
Bankonummeret på pladen fuld må også afkrydses på sidespillet Maxi/Minibanko.
Vi trækker 10 BIF-numre, som gælder på pladen fuld i de 25 hovedspil, hvis man får banko på et af disse 10 numre på pladen fuld, vinder man 1000 kr. oveni ordinær gevinst. Hvis der er flere med banko på et af BIF-nummer skal de 1000 kr. deles i mellem vinderne.
Det enkelte nummer kan kun bruges en gang.
Vi trækker 3 lykkenumre som giver 100 kr. ekstra, ved banko på nummeret i de 25 hovedspil, nummeret gælder på 1 række, 2 rækker og pl. fuld i de 25 hovedspil.
Der bliver stillet 5 vækkeure op, de ringer under de 25 hovedspil, der vil være dobbelt gevinst til den næste der råber banko efter uret har ringet.
Hovedspillet:
Vi spiller hovedspillene 1 til 13 (pladepris 15 kr. pr. plade), gevinsterne i alle spil er på 1 række 100 kr., 2 rækker 200 kr. og pladen fuld 400 kr. Bankonummeret skal være på pladen ved banko. Der må ikke byttes plader undervejs i spillet og man spiller på de samme ordinære gule plader hele aftenen, der skal stå FORÆLDRE BIF på pladerne og det pågældende serienummer som opråberen fortæller inden spillet, spørg endelig en hjælper hvis du bliver i tvivl om serienummeret. Samtidig er det oplyst i informationsteksterne på bankohallens monitorer. Bankonummer på 1 række, 2 rækker og pladen fuld må krydses af på henholdsvis sidespillene Super og Mega. Bankonummeret på pladen fuld må også afkrydses på sidespillet Maxi/Minibanko.
Der er 15 min. pause efter de første 13 hovedspil.
Efter pausen spiller vi vores puljespil Bingo (spillet koster 20 kr.), vi spiller om 200 kr. på 1 række, 400 kr. på 2 rækker, 600 kr. på 3 rækker, 800 kr. på 4 rækker, 1.500 kr. på pladen fuld, ved flere banko deles gevinsterne, bankonumre må ikke afkrydses på vores sidespil.
Efter Bingospillet, spiller vi hovedspillene 14 til 20
Vi trækker 5 x 200 kr. på aftenens solgte lotteri Tussen, men undtagelse af nedenstående. Den første torsdag trækker vi 3 x 500 kr. 10 x 200 kr. og 10 x 100 kr. på aftenens samt foregående månedens solgte Tusser. Man skal skrive sit medlemsnummer på de lodder man ikke har vundet på, afleverer dem i spanden på salgsvognen eller ved gevinstudleveringen. Hvis man ikke har medlemskort, skal man skrive sit indgangsbillet nr. startende med X-efterfulgt at din indgangsbillet nr. (husk derfor at gemme din indgangsbillet hvis du køber Tusser igennem hele måneden)
Vi spiller de sidste hovedspil 20 til 25
Hvis der er flere Mini/Maxibanko tilbage, spilles de ud samtidigt som det første.
Vi spiller herefter tilbageværende Superpuljer og evt. Megapulje ud, de spilles samtidigt.
Vi slutter af med et oprydningsspil, hvor gevinsterne er 1 pose med vores lotterier på en række, 2 poser med vores lotterier på 2 rækker og 3 poser med vores lotterier på pladen fuld.
Sidespil:
Super/mini-spillet koster 40 kr. for et ark med 6 plader, ellers 7 kr. pr. løs-plade. Der er 5 puljer á 200 kr. på super på 1 række, 5 puljer á 300 kr. på 2 rækker og 5 puljer á 500 kr. på pladen fuld.
Minibanko der er 2 puljer á 500 kr., hvis der er flere om disse 2 puljer skal de deles, derefter er der 5 puljer á 200 kr. & en 10’er pulje på 500 kr. = 10 afkrydsede mininumre på en helt ark.
Maxi-BIF koster 5 kr. pr. stk. og indeholder 5 tal mellem 1-90, der spilles om en pulje på 2000 kr. Bankonummeret på pladen fuld i puljespillet, samt bankonumre på pladen fuld i de 25 hovedspil må krydses af på Maxi-BIF. Hvis puljen ikke går under hovedspillet, skal puljen på de 2000 kr. spilles ud.
Megapuljen er på 1 x 5000 kr. (spillet koster 20 kr.), hvis puljen ikke går indenfor de 25 hovedspil, spiller vi i stedet for om 1800 kr. efter 25. hovedspil.
Den sidste torsdag i måneden er der 2 Megapuljer på 5000 kr., hvis puljerne ikke går indenfor de 25 hovedspil, spiller vi en pulje på 5000 kr. ud af gangen.
Diverse: Ekstra gevinster ved hurtig banko i de 25 hovedspil, 1 række under 10 numre giver dobbelt gevinst, 2 rækker under 30 numre giver dobbelt gevinst, på pladen fuld under 50 numre er der gratis plader og udvalgte sidespil til en anden torsdag.
Den første torsdag i hver måned har vi et jubilæumsspil (spillet koster 50 kr.) det spilles mellem 7-8 hovedspil. Vi spiller 1 række om 1250 kr. 2 rækker om 2500 kr. og pladen fuld om 5000 kr., det er et puljespil, ved flere banko skal gevinsterne deles, bankonumrene må ikke krydses af på sidespillene.
Forældre-BIF er en del af Brøndbyernes Idrætsforenings ungdomsafdeling. Alle vores indtægter går ubeskåret til klubbens børn under 18 år. Du kan læse mere om os på www.bankospil.com. Som alle andre i klubben, er vi alle frivillige som støtter op omkring BIFs aktiviteter i ungdomsafdelingen. Hvis du vil være med som frivillig så kan du tilmelde dig på https://www.brondbyif.net/bliv-frivillig
Spilles med tilladelse fra Spillemyndigheden.